2017

 

Tölta- Bornholms Islandshesteforening

- lokalklub under Dansk Islandshesteforening

OBS - OBS - OBS

 

Hvis du oplever, at du ikke kan se f.eks. dokumenterne på de forskellige undersider, så prøv at opdatere siden.

 

Der er åbenbart noget, der driller og det er indtil videre ikke opklaret, hvad problemet er, men det plejer at hjælpe at opdatere/genindlæse siden.

Her kan du læse nyheder fra 2017

 

22. december 2017:

Referat fra årets sidste bestyrelsesmøde er lagt på hjemmesiden.

 

22. december 2017:

Der er kommet nyhedsbrev med julehilsen fra Dansk Islandshesteforening, som du kan finde ved at klikke HER.

 

8. december 2017:

Så fik vi også redet en Gløggtur i år, og efterfølgende blev der hygget med æbleskiver og gløgg i skurvognen.

Efterfølgende er årets sidste blad udsendt til samtlige medlemmer - og i dette blad finder du en indkaldelse til den ordinære generalforsamling, som finder sted den 20. februar 2018. Indkaldelsen ligger også på hjemmesiden: HER

 

17. november 2017:

I morgen er det så, at vi er en flok Tölta-medlemmer og nogle gæster, der hygger i Gudhjem, hvor vi bl.a. skal ind at se en film. Har du ikke tilmeldt dig, så kan du stadig nå at komme med ind at se filmen om den islandske hingst, der forlader fødelandet for altid. Vi skal se film kl. 20.00 - og bagefter drikker vi en kop kaffe/te og får en småkage til. Din lokalklub er vært og det er ganske gratis for vore medlemmer at komme til denne hyggeaften.

 

Næste arrangement bliver Gløggturen, som - traditionen tro - finder sted den første søndag i december. Dvs. at det i år er den 3. december, hvor der rides fra banen kl. 11.00. Når rytterne vender tilbage, vil der være gløgg, kaffe/te med æbleskiver og småkager i den opvarmede skurvogn. Af hensyn til indkøb bedes tilmelding ske til Helle på mobil 51 62 36 95 - senest fredag, den 1. december.

 

3. november 2017:

På søndag rides der Hubertustur - har du husket at tilmelde hos turlederen, Kurt, på mobil 23 28 02 91?

 

Hyggeaften for medlemmer lørdag, den 18. november 2017 i Scala Gudhjem, hvor vi skal se film kl. 20.00. Der vil blive arrangeret fællesspisning på Venezia (for egen regning), hvor vi vil lave en fælles bordreservation. Tilmelding til dette hyggearrangement skal foretages til info@tolta.dk eller kasserer@tolta.dk senest den 4. november 2017.

 

22. oktober 2017:

I går havde vi så årets sidste undervisning med Anna Worm. I rusk og regn er det dejligt, at vi kan leje os ind hos Midtbornholms Rideklub, så alle kunne ride i tørvejr, og Anna kunne lade regntøj og gummistøvler blive liggende i bilen.

I alt 13 ekvipager var på banen, og mon ikke alle fik noget brugbart med sig hjem.

 

Billeder fra dagen er lagt ind i vort galleri.

 

Vi har modtaget nyhedsbrev fra Dansk Islandshesteforening. Læs det HER.

 

21. oktober 2017:

Vejrguderne er ikke helt på vores side, så morgendagens undervisning finder sted hele dagen i ridehallen ved MBR i Aakirkeby.

Det vil sige, vi rider fra kl. 09.00 - kl. 12.00 og igen fra kl. 13.00 - kl. 17.15 (med forbehold for forsinkelser).

Tilskuere er velkomne.

 

16. oktober 2017:

På søndag giver Anna Worm så årets sidste undervisning til vore medlemmer. Vi starter i MBR's ridehal kl. 09.00. Der er planlagt frokost mellem kl. 12 og 13, og så håber vi, det er godt vejr, så vi kan fortsætte på Töltabanen efter frokost. Det vil sige, at banen i så fald er lukket for anden ridning mellem kl. 13.00 og 17.30.

Tilskuere er velkomne.

 

22. september 2017:

Der blev for en uges tid siden udsendt nyhedsbrev til samtlige medlemmer, hvor vi informerede om en planlagt hyggeaften i Scala Gudhjem. I dag er der sendt info ud, da datoen er fastlagt. Vi håber, rigtig mange af vore medlemmer vil møde frem. Det var så hyggeligt, sidst vi holdt en medlemsaften med film i biografen.

 

I nyhedsbrevet fra den 13. september kan I også læse om de ture, der er planlagt for resten af dette år. På søndag rides der en tur for at markere den landsdækkende "Islandshestens dag".

 

Næste arrangement i kalenderen er Anna Worm IV - det er nu 4. gang i år, at Anna kommer over for at undervise. Vi afslutter dette års undervisningsforløb, som vi startede det. Nemlig ved at vi har booket ridehallen i MBR, hvor vi starter fra morgenstunden. Hvis vejret er godt, flytter vi til Tölta banen efter frokost.

 

Pga. afbud er der enkelte ledige pladser. Bindende tilmelding og betaling - senest den 8. oktober 2017.

 

8. september 2017:

Ved en beklagelig fejl, smuttede der lige en annonce i det nyligt udsendte blad, så rent undtagelsesvis bringer vi i stedet annoncen her på forsiden af hjemmesiden.

 

Vort medlem, Susanne Rasborg, laver flotte krus i keramik med bl.a. islandsk hest. Se annoncen i nyhedsbrevet, som blev udsendt den 13. september. Krusene kan ses og bestilles hos Susanne Rasborg, Østermarievej 8, 3740 Svaneke - s.rasborg@gmail.com

 

2. september 2017:

Anna har nu været 3 af de 4 aftalte gange, og det må siges, at et har været en succes. Mange af vore medlemmer har taget imod tilbuddet - de fleste har deltaget alle gangene, og nu glæder vi os til årets sidste Anna-undervisning, som finder sted søndag, den 22. oktober.

 

Samtidigt med undervisningen den 26. august havde vi besøg af Johan fra Hestamann Ridsport, som havde taget en masse dejligt islænderudstyr med. Især en masse lækre sadler. 2 af deltagerne fik således mulighed for at ride i en demosadel til undervisningen. Rigtig god service, og Johan vil gerne komme igen en anden gang. Medlemmer af Tölta kan opnå en rabat på 10 %, når de køber sadel og andet udstyr hos Johan.

 

I dag er årets tredje blad udsendt på mail til samtlige medlemmer, så hvis ikke, det er kommet til din mailboks, må du lige give lyd fra dig til toltanyt@gmail.com.

 

21. august 2017:

Så er det på lørdag, at Anna igen kommer til øen. Første rytter skal på banen kl. 09, og banen vil være lukket indtil omkring kl. 17.00 for al anden træning.

 

Vi får også besøg fra Sverige den dag. Johan fra Hestamann Ridsport kommer med sin sadelbus, så alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og se på sadler og, hvad Johan ellers har med sig.

 

11. august 2017:

 

Vi har modtaget en ny invitation til Hammershusturen, som er flyttet til den 17. september. Se invitationen HER.

 

Der er stadig ledige pladser til Anna Worm undervisning på Töltabanen den 26. august. Kontakt kasserer@tolta.dk, hvis du er interesseret.

 

Det forlyder også, at der muligvis samme dag vil være besøg af en svensk "sadelbus", hvor der vil være mulighed for at se/prøve/købe brugte og nye sadler samt andet rideudstyr. Mere herom vil blive oplyst, når aftalen ligger helt fast.

 

 

Der er stadig mulighed for at købe adgang til LiveStream, hvilket giver mulighed for at følge ekvipagerne, som i disse dage dyster til VM i Holland. Efterfølgende har man mulighed for at gense video on demand indtil 1. oktober 2017.

 

5. august 2017:

Om 3 uger kommer Anna Worm igen til Bornholm. Der er et par stykker, som har meldt fra til den 26. august, så der er ledige pladser. Skulle du sidde derude og have lyst til at blive undervist af Anna, som både er B-instruktør, C-træner og sportsdommer i islandshesteverdenen, så skriv endeligt til kasserer@tolta.dk og meld dig til.

 

27. juli 2017:

Søndag modtog vi billeder fra vort medlem, Christina Lassen, som havde været på banen med familien for at give en tiltrængt make-over. Det pyntede helt gevaldigt med denne make-over. Se billederne i galleriet. Tak for hjælpen. :)

 

Eva har måttet ændre datoen for årets Hammershustur, så denne nu i stedet rides den 17. september. Nærmere følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen til denne skønne og populære tur.

 

Vi har modtaget indbydelse til at deltage i "Ishestens Dag" i Bernstorffsparken den 24. september, men vi regner med, at det lykkes for os at lave vores egen "Islandshestens Dag" på Töltabanen den dag.

 

Vi regner med i løbet af kort tid at modtage lidt prøver i forskellige størrelser fra Shop Freka, så det er muligt at komme forbi hos kassereren og prøve f.eks. jakker, hvis man har planer om at købe med Töltas logo på. Der vil blive udsendt mail, når vi ved mere om dette.

 

9. juli 2017:

En del af vore medlemmer havde en rigtig god lørdag med Anna Worm i går. Vejret startede ellers med at drille, så flyet var 15 min. forsinket, da det ikke kunne lande pga. tæt tåge, men vi nåede at starte næsten til tiden. Det rumlede lidt i det fjerne, lige da dagens program startede, men det endte med, at det klarede fuldstændig op, og blev både varmt og solrigt. I alt 13 lektioner var på programmet, og rytterne virkede alle glade og tilfredse og flere gange hørte man også Anna rose rytterne for at have trænet siden sidste gang, hun så dem. Et par nye ryttere deltog, og et par nye ekstra har allerede tilmeldt sig til næste gang, som bliver den 26. august. Det betyder, at der næsten er helt fyldt op, så meld dig hurtigst muligt og kom evt. på ventelisten, så du står først for, hvis der bliver et afbud. Sidste tilmelding til næste gang vil være den 5. august.

 

Vi fik i går brugt headsæt-systemet og havde lånt en højttaler, så publikum fik alle Annas "guldkorn" med. Det var en stor succes, og nogle tilskuere skulle vist hjem og prøve noget af det, som de hørte, af på egen hest. Til næste gang råder Tölta over egen højttaler. Så kan/vil du ikke selv deltage på hest næste gang, skulle du måske overveje at komme og se/høre. Det kan man også lære rigtig meget af. :)

 

Billeder fra dagen ligger i vores galleri.

 

 

6. juli 2017:

Så er det på lørdag, at Anna Worm igen underviser på Bornholm. Denne gang er der næsten helt fyldt op - i alt 13 lektioner bliver det til. Der er planlagt et par små pauser formiddag og eftermiddag, og så holder vi frokostpause mellem 12.20 og 13.00. Banen er lukket for anden ridning fra kl. 08.30 til ca. kl. 17.30.

Alle deltagere har fået tilsendt en tidsplan på mail. Tilskuere er velkomne, men vil du se en specifik ekvipage, må du spørge vedkommende om, hvornår han/hun skal ride, idet vi ikke kan påtage os at opdatere med evt. ændringer herinde.

 

18. juni 2017:

Kun 2 ryttere tog imod invitationen fra Nexø Rideklub til at deltage i deres "Showtime" i dag. Helle og Pernille fulgtes ad med Djass og Abbadís i traileren og lavede reklame for den islandske hest. Der havde ikke rigtig været tid til at lave noget egentligt program, men de fik vist alle 5 gangarter for publikum, mens Mogens Rotvit speakede og fortalte om den islandske hest.

 

Der blev også demonstreret, hvordan man kan ride tölt med et krus øl uden at spilde - dog var der hverken krus eller øl. :) - Der ligger lidt billeder i galleriet og en video på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=JHes6zsChIM

 

9. juni 2017:

Nexø Rideklub har spurgt os, om vi har en eller flere ryttere, som vil komme og vise islænderen og dens gangarter til deres show den 18. juni 2017 - om eftermiddagen.

Hvis du kunne være interesseret i at deltage, så meld dig til på: info@tolta.dk - senest den 15. juni, da vi skal have skrevet noget ned til speakeren.

 

8. juni 2017:

DI's Klubkomite har udsendt nyhedsbrev samt invitation til VM Stafet - del II - se begge dele HER.

 

Om en måned er der igen undervisning med Anna Worm. I skrivende stund er der 1 plads tilbage. Skal du have denne plads, så skynd dig at kontakte kasserer@tolta.dk - der vil blive oprettet venteliste efter "først til mølle-princip".

 

3. juni 2017:

Tölta - Nyt nr. 2/2017 er i dag udsendt til samtlige medlemmer. Vi ønsker alle en god pinse.

 

24. maj 2017:

Husk, det er i dag, at du skal tilmelde dig til Øleneturen på fredag. Tilmelding sker til Kurt, som er turleder. Se kalender for maj måned.

 

23. maj 2017:

Baneåbningsarrangementet i lørdags havde deltagelse af i alt 8 ekvipager, da 2 desværre meldte fra dagen før. De 8 ekvipager dystede i 6 forskellige discipliner og vi havde en rigtig hyggelig dag.

 

Om aftenen var der grillhygge, hvor klubbens medlemmer og nogle gæster havde dejligt vejr til en hyggelig aften. Da den værste sult var stillet blev der uddelt rosetter samt præmier til dagens deltagere.

 

Vi vil gerne endnu engang takke vore sponsorer, som gav fine præmier mv.

 

Tak til:

Hallegaard

Hvide Hus

Stutteri Munkhøj

Kirsten Sonne Harild

Lene Reiths

Fridolf

Land & Fritid

Bjørnegård Rideudstyr

Daniels Transport og Foder

 

 

15. maj 2017:

Baneåbningsarrangement på lørdag, den 20. maj - banen er lukket for anden ridning hele dagen.

 

Vil du være med i konkurrencen om, hvem der skal være vores næste "Øltöltmester" og vinde gratis medlemskab næste år, så husk, at du skal tilmelde dig vores baneåbningsarrangement senest på onsdag. Se det udsendte nyhedsbrev med invitation og klassebeskrivelser.

 

Vi starter på banen kl. 10.00 - programmet er indsat under billederne nedenfor .

 

"Café Skurvognen" byder på kaffe/te og kage mv.

 

Publikum er meget velkommen. Så går du og tænker på at ride islandsk hest, så kom forbi og se, hvordan vi konkurrerer på vore små, dejlige heste. Der vil også være mulighed for at kunne prøve en islandsk hest.

 

Kom og vær med til at gøre dette til en hyggelig dag og aften.

 

Medlemmer og deres familie kan deltage i fællesspisning omkring grillen lørdag aften. Se invitationen.

 

4. maj 2017:

I dag er der udsendt nyhedsbrev med invitation til både Baneåbningsarrangement og "Ølenetur". Og årets første Tölta-Nyt ligger nu på hjemmesiden.

 

30. april 2017:

I dag har vi bl.a. fået sat vore fine, nye runde borde-bænkesæt op. De 2 gamle, udtjente sæt (de runde) skal køres på BOFA, men baneudvalget har besluttet, at hvis et af Töltas medlemmer ønsker at overtage dem, for at sætte dem i stand (der skal i hvert fald nye ben på), så kan man rette henvendelse til Per på mobil 24493469 og aftale nærmere. Skulle der være flere interesserede, så bliver der trukket lod på næste bestyrelsesmøde, som finder sted den 3. maj - altså på onsdag.

 

ps. Der var ikke fremkommet ønsker om at overtage de gamle borde-bænkesæt inden onsdagens bestyrelsesmøde.

 

24. april 2017:

I går havde 10 af vore medlemmer fornøjelsen af at blive undervist af Anna Worm. Alle har forhåndstilmeldt sig til de følgende gange, som er planlagt til at finde sted lørdag, den 8. juli, lørdag, den 26. august og søndag, den 22. oktober.

Yderligere 3 har allerede tilmeldt sig til den 8. juli, hvilket betyder, at der lige nu kun er 3 ledige pladser. Så overvejer du at deltage, skal du måske ikke vente alt for længe. Vi laver en venteliste, så vi kan fylde op, hvis der skulle komme afbud.

 

22. april 2017:

Så er det i morgen, at Anna Worm underviser 10 af Töltas medlemmer. Vi starter i MBR's ridehal kl. 10.00. Der er planlagt frokostpause mellem 12.00 og 12.45. Som det ser ud nu - mht. vejret - så fortsætter vi efter frokostpausen nede på Töltabanen, hvor vi forventer at være færdige kl. 15.45. Banen er lukket for anden ridning fra kl. 12.30 til kl. 16.00.

Tilskuere er velkomne.

 

9. april 2017:

I dag blev årets anemonetur redet. Det forlyder, at det var en dejlig tur med deltagelse af i alt 6 ekvipager, som holdt pause ved Ekkodalshuset. 2 medlemmer tog bilen dertil medbringende udstyr til hestene, som blev bundet op, mens ryttere mv. indtog en dejlig frokost i Café Genlyd.

 

8. april 2017:

Dansk Islandshesteforening har sendt nyhedsbrev ud.

 

29. marts 2017:

Så er det ved at være sidste udkald, hvis du vil med på holdet, som den 23. april skal undervises af Anna Worm. Sidste tilmeldings- og betalingsfrist er den 31. marts 2017.

 

Islandshästens Dag i Helsingborg

 

Vi var 9 tilmeldte i 2 biler til denne tur. Vi havde en hyggelig og sjov søndag, hvor omdrejningspunktet var islandske heste, der dystede i "Firmakeppni" og et par stykker udnyttede også muligheden for at handle både ridehjelme og trenser mv. til svenske priser. Hele turen - inkl. entrébilletten - kunne gøres for kr. 250 pr. deltager. Turen gentages gerne næste år - måske endda med et par bornholmske ekvipager, vi kan heppe på.

 

7. marts 2017:

I går blev årets første blad udsendt til samtlige medlemmer. Har du ved en fejl ikke fået bladet, så skriv venligst til toltanyt@gmail.com, så vi er sikre på, at din mailadresse er rigtig.

 

Kalenderen er også opdateret, og der er lagt referater op fra generalforsamling og bestyrelsesmøde.

 

2. marts 2017:

 

Den ny bestyrelse har konstitueret sig og ser nu således ud:

 

Charlotte Deleuran - formand

Kurt Jensen - næstformand

Vips Christensen - kasserer

Hanne Olsen - sekretær

Lene Reiths - bestyrelsesmedlem

 

Henriette H. Jensen - 1. suppleant

Eva B. Karlsen - 2. suppleant

 

 

Referat fra generalforsamlingen følger snarest.

 

 

24. februar 2017:

 

Der er kommet nyhedsbreve mv. fra Dansk Islandshesteforenings Klubkomite samt - Avlskomite. Se dem under fanen: "Dansk Islandshesteforening" - og vælg komite.

 

14. februar 2017:

Så er der fundet en ny dato for generalforsamlingen, som måtte udsættes i sidste uge.

 

Årets generalforsamling vil blive afholdt torsdag, den 23. februar 2017 kl. 19.00 på Kannikegård, Bornholms Landbrug, Aakirkeby. Håber, vi ses.

 

Dagsorden med den ny dato er udsendt til samtlige medlemmer på mail.

 

 

 

3. januar 2017:

Dansk Islandshesteforenings Avlskomite har i dag fremsendt nyhedsbrev med bl.a. datoer for kåringerne - læs det HER