2016

 

Tölta- Bornholms Islandshesteforening

- lokalklub under Dansk Islandshesteforening

OBS - OBS - OBS

 

Hvis du oplever, at du ikke kan se f.eks. dokumenterne på de forskellige undersider, så prøv at opdatere siden.

 

Der er åbenbart noget, der driller og det er indtil videre ikke opklaret, hvad problemet er, men det plejer at hjælpe at opdatere/genindlæse siden.

Her kan du læse nyheder fra 2016

 

 

31. december 2016:

Sidste blad for dette år kan nu læses HER.

 

21. december 2016:

Julehilsen fra Klubkomiteen

 

12. december 2016:

Julehilsen fra Dansk Islandshesteforening

 

8. december 2016:

Husk, der er jagt bl.a. i Vestermarie Plantage på lørdag kl. 09 til kl. 12.

Se hvor der ellers er jagter på "Jagtkalenderen".

 

Som I kan læse i det nyligt udsendte Tölta Nyt er vores Julehyggearrangement flyttet og omdøbt. Nu holder vi i stedet "Nytårssjov" i ridehallen i Aakirkeby den 7. januar. Læs mere i jeres blad.

 

I bladet - samt via følgende link - finder I også INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING, som finder sted den 8. februar 2017.

 

Rigtig god december til jer alle.

 

27. november 2016:

Husk vores GLØGGTUR på søndag (4. december), hvor der rides fra banen kl. 10.00. Ved returnering til banen, vil der være dækket op i den opvarmede skurvogn, hvor der serveres gløgg og æbleskiver til de fremmødte. Af hensyn til indkøb bedes I tilmelde jer hos tovholder på turen: Helle Morell - mobil 23 35 13 08. Tilmelding skal ske senest fredag, den 2. december 2016.

 

 

 

 

11. november 2016:

Der er kommet nyhedsbrev fra Dansk Islandshesteforenings Sportskomite. Læs det HER.

 

Husk, at du - som medlem af en af DI's lokalklubber - nu kan abonnere til "lokalklubmedlemspris" på det nye Tölt, som fremover mere er et fagblad end et medlemsblad. Se mere HER.

 

Næste arrangement i din lokalklub er "Gløggturen", som finder sted den første søndag i december, hvor vi rider en tur fra Töltabanen og bagefter samles i skurvognen til gløgg (og kaffe) samt æbleskiver.

 

2. november 2016:

Næste arrangement i Tölta er den traditionsrige "Hubertustur" på søndag, den 6. november. Skal du med?

 

Der rides fra Töltabanen kl. 11.00, så mød i god tid, så du er klar til at ride på dette tidspunkt. Der er mulighed for at få sveddækken med i bil fra banen og ud til Hareløkkerne (og retur igen).

 

Mens vi ser på springene i Hareløkkerne vil der blive budt på kaffe, te eller cacao samt småkager. Når vi er retur ved Töltabanen vil skurvognen være varmet op, så man kan hyggesnakke over medbragte madpakker.

 

Husk at tilmelde dig senest dagen før til vores næstformand, Kurt Jensen, som igen er tovholder på dette års tur ind til Hareløkkerne. Se kontaktoplysninger HER.

 

Har du tilmeldt dig og du bliver forhindret i at møde op, så vær venlig at sende besked, så de øvrige ikke venter forgæves på dig.

 

1. november 2016:

Via Jægerforbundet har vi nu resten af årets jagtkalender - gældende for de kommunale, bornholmske skove. Se den HER

 

13. oktober 2016:

Dansk Islandshesteforenings Klubkomite har udsendt Klubinfo samt opsamlingsreferat fra de regionale klubmøder, som har været afholdt. Læs mere HER

 

12. oktober 2016:

Skulle der være en eller flere i foreningen, som har tid og lyst til at tage hesten med til møde med DI's Naturudvalg, så har Klubkomiteen netop udsendt en invitation til deltagelse i næste Kredsrepræsentantskabsmøde, som finder sted i Kompedallejren.

 

Se invitationen HER

 

6. oktober 2016:

Efter 2 søndage med undervisning ved Solvej Poulsen, var der ikke flere tilmeldte, så kurset den 8. oktober er aflyst.

 

20. september 2016:

Skal du med på kursus med Solvej på søndag? Der er stadig 2 pladser til den helt specielle medlemspris, som gælder én gang pr. medlem. Skynd dig at kontakte Ea, hvis du vil med på søndag, den 25. september.

Kurset finder sted på baneanlægget, som i den anledning vil være lukket for anden ridning/træning i tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 15.00.

 

13. september 2016:

Så er det på søndag, der er det første kursus med Solvej Poulsen nede på banen. Kurset kører mellem kl. 10.00 og kl. 15.00, og i det tidsrum er banen lukket for al anden ridning/træning.

 

Holdet på søndag er fyldt op, men der er stadig pladser på de næste 2 kurser.

 

Kurset er både for yngre og ældre heste - alle kan være med. :)

 

5. september 2016

Blad nr. 3 er snart på vej ud til medlemmerne - i skrivende stund er der stadig 1 plads på kurset med Solvej den 18. september og flere ledige pladser på de næste 2 kurser. Vi håber, flere medlemmer vil benytte sig af tilbuddet. Se mere HER.

 

30. august 2016

Desværre er Hammershusturen nu også aflyst - Eva har sendt følgende mail:

"ÆNDRING

Hammershusturen bliver aflyst i år. Det er en uheldig dato jeg åbenbart har valgt i år. I skal på ferie, til stævne, ride Bornholm rundt eller noget andet. Jeg har ikke hørt fra en eneste, som kunne deltage. Derfor rider jeg selv med Bornholm rundt.

 

Jeg har prøvet at finde en anden dato, men så rammer jeg andre arrangementer.

I er altid meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har lyst til at ride i området, så aftaler vi bare et tidspunkt.

Kh. Eva"

 

27. august 2016

DI's bestyrelse har på deres hjemmeside orienteret om ændringer i Sports- og Avlskomite og i dag udsendt et nyhedsbrev. Begge ting kan læses via links, som er lagt HER på hjemmesiden.

 

Husk, at sidste frist for tilmelding til årets Hammershustur (som finder sted søndag, den 4. september) er den 2. september. Læs mere HER.

 

10. august 2016

HUSK, at vi har fået en webshop hos Shop Freka, så nu kan du bestille klubtøj efter eget valg. Håber, vore medlemmer vil gøre brug af dette tilbud.

 

Bestyrelsen har holdt møde, hvor der blev snakket om kommende arrangementer. Herunder blev det bl.a. besluttet at Tölta vil tilbyde tilskud til undervisning ved Blue Berry Hill-instruktør Solvej Poulsen. Solvej, som også er medlem af Tölta, har foreløbigt afsat 3 søndage, hvor hun vil give individuel undervisning på Töltabanen. Se invitationen HER.

 

Kommende ture er Hammershusturen (4. september) - se invitationen fra Eva, Hubertusturen (6. november) og Glöggturen (4. december)

 

Vi ses derude

 

2. august 2016

Vi har modtaget info omkring det planlagte TREC-stævne, som skulle have fundet sted den 27. august. Stævnet er desværre aflyst grundet for få tilmeldte ekvipager.

 

Husk, at bestyrelsen holder møde i morgen. Har du noget, du gerne vil have taget op på bestyrelsesmødet, så henvend dig til formanden eller en af de øvrige i bestyrelsen.

 

9. juli 2016

Desværre må vi aflyse weekendkurset den 13. - 14. august, da Rasmus ikke kan være 2 steder samtidigt, og han skal denne weekend til Norge for at ride Nordisk Mesterskab. Alle tilmeldte er blevet underrettet ved mail - og indbetalt kursusgebyr bliver tilbagebetalt. Vi beklager.

 

20. juni 2016

Så er det på søndag - den 26. juni - at der bliver afholdt et TREC Introkursus på baneanlægget, som derfor vil være lukket for anden ridning i tiden fra kl. 14.00 til omkring kl. 17.00 og hele dagen vil der være opsat forskellige forhindringer, som ikke må fjernes eller ændres, da de skal bruges på kurset.

Der er tale om et lukket arrangement, med deltagerbetaling - også for de, som kun kigger på. :)

 

Alle tilmeldte har fået besked omkring deres deltagelse.

 

Der er kommet nyhedsbrev fra Dansk Islandshesteforening, som kan læses HER.

 

10. juni 2016

På sidste medlemsmøde blev der fremsat et ønske om, at kunne købe f.eks. T-shirts og andet med Töltas logo på.

Nu har vi fået en webshop hos Shop Freka, så nu kan du bestille klubtøj efter eget valg. Håber, vore medlemmer vil gøre brug af dette tilbud.

 

23. maj 2016

Hold da nu op - sikke en hyggelig dag og aften, vi havde sammen med knap 1/3 af klubbens medlemmer til årets baneåbningsarrangement.

 

Det var en sjov dag, hvor der var 9 ekvipager, som dystede i forskellige gangartsdiscipliner og behændighed, krydret med TREC-forhindringer.

 

Om aftenen var vi - efter lidt frameldinger på selve dagen - i alt 22, der hyggede og grillede på græsset ved banen.

 

Der blev efter spisning uddelt rosetter og præmier. Sponsorer på dagen var:

 

Vengedalen Rideudstyr

Den økologiske købmand i Hasle

Stutteri Munkhøj

Hallegaard - gårdbutik og pølsemageri

Hvide hus

Kirsten Sonne Harild

 

Se billeder fra Baneåbningsarrangement 2016 HER

 

20. maj 2016

Vi er stort set klar til baneåbningsarrangementet i morgen, og selv om kun få ekvipager deltager efter nogle frameldinger, skal vi nok få en sjov og hyggelig dag.

 

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te, vand/sodavand, toast og grillede pølser med brød - alt sammen til rimelige priser.

 

Om aftenen er vi 25 tilmeldte til grillhygge. På gensyn i morgen.

 

Der ligger et græsslåningsskema for 2016 HER - og de første medlemmer har allerede meldt ind med, hvornår de vil hjælpe med at holde græsset på baneanlægget nede.

Vil du også hjælpe klubben, så meld venligst ind, hvilken uge/hvilke uger, du kan slå græs.

 

12. maj 2016

Der er nu sendt nyhedsbrev ud med invitationer til både Baneåbningsarrangementet den 21. maj, til weekendkursus i august samt til FITE TREC Denmark stævne, som afholdes på Bornholm i august. Kig i din mailboks eller kig under invitationer.

 

4. maj 2016:

Det var ikke det helt store fremmøde i aftes, da vi holdt medlemsmøde, hvor vi bl. a. snakkede om sommerens planlagte arrangementer. I alt 10 medlemmer mødtes over en kop kaffe/te med hjemmebag. Og der blev vendt nogle idéer, som nu skal drøftes på næste bestyrelsesmøde, hvorefter der vil blive udsendt et nyhedsbrev med invitation til årets baneåbningsarrangement, som finder sted lørdag, den 21. maj. :) På gensyn.

 

2. maj 2016:

Hele 15 ridende ekvipager red for godt 14 dage siden Anemonetur. Vi håber at kunne bringe en historie om turen i næste blad.

 

7. april 2016:

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 4. september til Hammershusturen. Se Evas invitation HER.

 

6. april 2016:

Tölta investerede sidste år i et "Smart Trainer Pro"-sæt, som kan lånes i undervisningssammenhæng på Töltas baneanlæg. Udlån sker ved henvendelse til Töltas formand, Charlotte Deleuran.

 

Hvis man vil låne sættet, skal man aftale det ved at sende en sms til Charlotte min. 2 dage før, man vil afhente sættet. Charlotte vil sørge for, at sættet er ladet op ved afhentning.

 

Der skal ved afhentning underskrives en låneaftale, hvoraf fremgår, at låner har ansvar for sættet, som skal tilbageleveres efter endt brug i samme stand, som det blev afhentet.

 

4. april 2016:

Pernille melder sig også klar med undervisning. Så hun vil fremover undervise medlemmer af Tölta hver fredag efter kl. 16.00 - efter aftale. Dog ikke fredag, den 15. april.

 

Pernille kan kontaktes på 42 79 55 50

 

HUSK: ved privatundervisning er banen ikke lukket for anden træning.

 

3. april 2016:

Christina har sendt nye datoer for undervisning af medlemmer af Tölta. I april måned er der således mulighed for undervisning følgende dage:

 

Mandag d. 11/4

Fredag d. 15/4

Lørdag d. 23/4

Mandag d. 25/4

 

samt evt. lørdag d. 30/4 (ligger ikke helt fast endnu - nærmere info kommer)

 

Christina kan kontaktes på 60395705, hvis ovenstående har interesse.

 

HUSK: ved privatundervisning er banen ikke lukket for anden træning.

 

1. april 2016:

Sidst udkomne Tölta Nyt er lagt på hjemmesiden og kalenderen er opdateret med arrangementer i maj måned.

 

15. marts 2016:

Desværre bliver der ikke noget weekendkursus med Rasmus Møller Jensen dette forår.

 

Vi håber, at det næste kursus rammer bedre i forhold til kalenderen for de evt. deltagere.

 

10. marts 2016:

Vi har modtaget 2 invitationer.

 

B-instruktør Christina Lassen har fundet plads i kalenderen til at give undervisning til Töltas medlemmer på baneanlægget. Se hendes invitation HER.

 

HUSK: banen er ikke lukket ved privatundervisning.

 

Stutteri Munkhøj har indrykket annonce i det nyeste nummer af Tölta Nyt, hvor der bliver inviteret til sadelprøvning, hvor man kan medbringe sin hest og afprøve forskellige sadler. Se annoncen/invitationen HER.

 

4. marts 2016:

2. - 3. april 2016 var det tid for årets første Rasmus Møller Jensen kursus.

 

Desværre må vi aflyse pga. for få tilmeldte.

 

20. februar 2016:

Så ligger referat fra årets generalforsamling på hjemmesiden. Se referatet HER

 

19. februar 2016:

Dansk Islandshesteforening har i dag sendt nyhedsbreve ud for hhv. Avlskomite og Sportskomite.

 

12. februar 2016:

Vi må desværre se i øjnene, at der ikke har været tilslutning til Lumumbaturen, så denne aflyses.

 

28. januar 2016:

HUSK at betale kontingent inden 1. februar :)

 

18. januar 2016:

Et nyt år er begyndt. Derfor har vi under nyheder lavet et nyt menupunkt "Arkiv", hvor "gamle nyheder" fra sidste år er flyttet til.

 

Vores medlemsaften med film i Scala Gudhjem var en succes. Det var en anderledes måde at møde medlemmerne på, og det var rigtig hyggeligt at se alle de, der havde taget mod invitationen. Det tåler bestemt en gentagelse. :)

 

13. januar 2016:

Nyhedsbrev udsendt til samtlige medlemmer med indkaldelse til ordinær generalforsamling. Se indkaldelsen HER

I nyhedsbrevet inviteres også til årets Lumumbatur. Læs mere HER.

 

12. januar 2016:

På aftenens bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at medlemmer gerne må medbringe en gæst eller to til søndagens biograftur. Så kom frisk - husk tilmelding SENEST PÅ FREDAG til Ea - se nedenfor

 

7. januar 2016:

Godt nytår alle.

Som I kan læse i referatet fra sidste bestyrelsesmøde, er det meningen, at vi ville prøve noget nyt i år, nemlig en nytårskur. Vi håber, at vi snart kan løfte sløret for mere i den forbindelse.

 

Ellers er næste punkt på programmet vores biograftur til Scala Gudhjem, søndag, den 17. januar, hvor vi skal se en film om islandske heste.

 

Vi vil meget gerne have jeres tilmelding, så hurtigt som muligt - og senest:

 

FREDAG, den 15. januar 2015

 

af hensyn til kaffe og småkage/kage, som vi vil indtage i biografens café.

 

Kontakt tovholder: Ea - mobil: 42 74 21 74 eller mail: ea@tolta.dk - vedr. dette spændende tiltag for nærmere info samt tilmelding.

 

Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer til denne anderledes medlemsaften.

 

Det sidste blad for 2015 kan nu findes under "Tölta Nyt"