2015

 

Tölta- Bornholms Islandshesteforening

- lokalklub under Dansk Islandshesteforening

OBS - OBS - OBS

 

Hvis du oplever, at du ikke kan se f.eks. dokumenterne på de forskellige undersider, så prøv at opdatere siden.

 

Der er åbenbart noget, der driller og det er indtil videre ikke opklaret, hvad problemet er, men det plejer at hjælpe at opdatere/genindlæse siden.

Her putter vi gamle nyheder hen - dvs fra tidligere år

 

22. december 2015:

Vi har netop modtaget en trist nyhed fra Christina Lassen, som har mistet sin hingst. Så trist - og så lige op til jul.

Læs Christinas brev HER.

 

7. december 2015

 

Går du og venter på det nye Tölta Nyt? Så skal du ikke vente så længe mere. Bladet er på vej til færdiggørelse, så hold øje med din mailboks de næste par dage.

 

Der er kommet nyhedsbrev fra DI's Sportskomite. Læs det HER.

 

Og referatet fra Dansk Islandshesteforenings generalforsamling kan nu downloades fra DI's hjemmeside.

 

Årets Gløggtur blev afviklet som planlagt den 1. søndag i Advent - altså i år den 6. december.

 

Hele 12 ryttere havde tilmeldt sig turen, men en måtte melde afbud på dagen. Tilbage var så 11 friske ryttere og deres heste, som red en god times tid, inden de indfandt sig i skurvognen, hvor der var pyntet lidt op og dækket bord med gløgg, lune æbleskiver og pebernødder.

 

Igen en dejlig "Tölta-tur" i rigtig god stemning. Dejligt også at se nogle af de nye medlemmer på disse ture.

 

28. november 2015:

 

Så fik vi afholdt FITE TREC Introkursus - et hyggeligt arrangement med glade, nysgerrige ryttere og dygtige heste. Nogle fandt ud af, at det ikke er helt nemt at parkere en hest med tøjlen løsthængende over halsen, når nu hesten er vant til at blive parkeret med et tov ned mod jorden.

 

Andre blev overraskede over, hvor langsomt en langsom galop skal være for at give point til et TREC stævne.

 

Alt i alt en rigtig skøn dag, som vist nok tåler gentagelse. :) Billeder i galleriet

 

22. november 2015:

I går afholdt Dansk Islandshesteforening deres ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsens forslag omkring vedtægts- og kontingentændringer blev vedtaget. Læs mere HER

 

17. november 2015:

Der er modtaget et nyhedsbrev fra DI's Sportskomite. Læs det HER

 

11. november 2015:

Der er kommet referat fra DI's lokalklubmøde, som kan læses HER

 

6. november 2015:

Den 28. november 2015 arranger vi i samarbejde med FITE TREC Denmark et Introkursus, hvor deltagerne kan stifte bekendtskab med den ny konkurrencedisciplin TREC, som er konkurrence i naturridning.

 

Der er udsendt invitation til samtlige medlemmer af Tölta, men ikke-medlemmer er også velkomne. Dog er det et lukket arrangement, hvor banen er lukket for alle andre end de på forhånd tilmeldte deltagere.

 

Der er plads til maks. 5 deltagere med hest samt maks. 10 deltagere uden hest.

 

 

1. november 2015

Så var det i dag, at Kurt havde inviteret til årets Hubertustur. Hele 12 medlemmer til hest mødtes på baneanlægget lidt før kl. 11. Fordelt med halvdelen på skridthold og den anden halvdel på holdet med forskellige tempi, red tolv glade ryttere ud gennem Almindingen for at mødes ude ved Hareløkkerne, hvor Vips og Per var kørt ud med kaffe/te og småkager.

 

Det forlyder, at begge hold har haft en fantastisk tur - også selv om det "hurtige hold" kom en smule for sent til kaffen. De ankom til Hareløkkerne samtidigt med jagtfeltet, og måtte derfor pænt vente, til alle jagtrytterne var kommet godt i gang med springene.

 

Efterfølgende mødtes deltagerne i skurvognen nede ved banen, for at indtage en dejlig sandwich og en vand/øl, som Kurt havde sørget for - Tak for mad, Kurt og Sigga. :)

 

26. oktober 2015

HUSK - HUSK - HUSK

Det er på søndag, at vi rider Hubertustur.

 

Der rides fra baneanlægget kl. 11.00. Der vil være 2 hold, hvoraf det ene består af ungheste og/eller uerfarne ryttere, som skridter hele vejen, mens de andre rider i forskellige tempi. Alle mødes ved Hareløkkerne, hvor Vips og Per vil være til stede med kaffe og te til at varme sig lidt på, mens man kigger på de springende ekvipager.

 

Ved tilbagekomst til banen er der planlagt lidt hygge med en sandwich, som kan bestilles hos Kurt - den koster kr. 25. Drikkevarer kan købes til rimelige penge.

 

Kontakt Kurt på tlf. 23 28 02 91 for nærmere info og tilmelding til turen.

 

@ @ @

 

Og når vi snakker jagt, er det lykkedes at få oplysning fra Vestermarie Jagtforening, hvornår der er jagt i Vestermarie Plantage denne vinter. Vi håber, der kommer oplysninger om andre jagter rundt om på øen også.

Se menupunktet: Jagtkalender

 

 

23. oktober 2015

Så er der nyt fra Dansk Islandshesteforening.

Der er kommet et nyhedsbrev fra Sportskomiteen, som kan læses HER

 

Og så meddeles det, at associeringsaftalen med Dansk Ride Forbund igen er forlænget - denne gang til udgangen af dette kalenderår. Læs mere HER.

 

21. oktober 2015

 

Vi har fra Christina Lassen modtaget denne invitation til Töltas medlemmer:

 

Hej alle

 

Efter en del forespørgsler og en desværre alt for travl sommer, har jeg nu en ledig weekend. Så hvis der er interesse (og vejret ikke viser for meget tænder) vil jeg gerne tilbyde undervisning på Töltas bane d. 31/10 og 1/11. Ved godt der er Hubertusjagt søndag men har I lyst er jeg frisk.

 

Er der nogen med ungheste, kan der laves hold af to eller anden individuel aftale.

Har ovenstående interesse kan jeg kontaktes på 60395705 eller pb.

 

Kærlige ismule hilsner fra Christina Lassen

 

22. september 2015

Desværre har vore medlemmer ikke vist interesse for at fremvise og få bedømt deres islandske heste, så det planlagte arrangement på "Islandshestens Dag", den 27. september 2015 er aflyst.

 

Primo september 2015

Endnu et fantastisk weekendkursus med Rasmus er gennemført i august måned. Der var denne gang kun 8 ryttere tilmeldt, men nogle nye medlemmer sad på bænken og gav udtryk for, at de gerne vil med "på holdet" næste gang, Rasmus sætter sig i flyet og kommer til Bornholm.

 

Og vi kan allerede nu offentliggøre datoerne for næste års 2 weekendkurser med Rasmus Møller Jensen.

 

Han har afsat den første weekend i april og den anden weekend i august. Så sæt allerede nu et stort X i kalenderen den 2. - 3. april 2016 og igen den 13. - 14. august 2016 - så du kan planlægge evt. fri/ferie, hvis du gerne vil med.

 

Vi skal gøre opmærksom på, at der IKKE kan tilmeldes på forhånd. Der vil som sædvanligt blive udsendt en invitation med nærmere omkring tilmelding og priser.

 

3. september 2015

Hvis du synes, bestyrelsen skal arbejde videre med at lave et føl-/plageshow i forbindelse med "Islandshestens dag", så skal du skynde dig at forhåndstilmelde på info@tolta.dk, idet der ikke bliver brugt tid og kræfter på arrangementet, hvis der ikke er nogle, som vil vise deres føl og ungheste frem. :)

 

DI Avlskomite har udsendt nyhedsbrev. Se det HER

 

17. august 2015:

Så er det lige før, Rasmus kommer til øen igen. Og vi glæder os.

Pernille er ved at lægge sidste hånd på programmet. Alle tilmeldte - med/uden hest - får tilsendt et program.

 

4. juli 2015

Der ligger nu billeder i galleriet fra vores baneåbningsarrangement.

 

På grund af kværke er Hestens Dag den 5. juli 2015 aflyst

I mellemtiden er det oplyst, at faren tilsyneladende er "drevet over", idet der ikke har været yderligere udbrud. Dog er Frostegård (NBKR) stadig i karantæne, og hvis man besøger stedet, bør man tage sine forholdsregler. F.eks. gå i bad og skifte tøj og fodtøj, før man besøger andre besætninger.

 

19. juni 2015

Lørdag, den 6. juni var dagen, hvor vi holdt Baneåbningsarrangement. Og hvilken fest det blev. Hele 15 ekvipager deltog i de forskellige discipliner: Tölt, 4-gang, Travløb, Behændighed, Spring og Øltölt. Der var masser af flotte sponsorpræmier. Så mange, at der om aftenen blev solgt lodsedler blandt de 25 fremmødte, som hyggede sig med grillmad og godt humør.

 

Grillhyggen blev, pga. truende skyer og lidt dryp, flyttet til Munkhøj, hvor der var tag over hovedet.

 

Præmieoverrækkelsen for samtlige klasser fandt sted efter aftensmaden, og det var et festligt højdepunkt, da alle i løbet af aftenen blev kaldt op for at modtage deres rosetter og præmier.

 

Tölt og 4-gang blev vundet af Pernille, med Helle på 2. pladsen i begge klasserne. Anette blev nr. 3 i tölten og Else blev nr. 3 i 4-gang. Børnetölt blev vundet af Freja med Helena på 2. pladsen. Helena fik også en præmie for at være dagens sejeste barn. Travløb blev vundet i flot stil af Kurt, som også fik en præmie for den flotteste opvisning. Behændighed blev vundet af Søren med Kurt på 2. pladsen og Mirah på 3. pladsen. Spring blev vundet af Mirah, Marianne tog 2. pladsen og Christina 3. pladsen.

 

Øltölt blev efter en spændende omridning vundet af Søren, som var en smule hurtigere end Christina. Begge kom hjem med lige meget øl i glasset efter første runde, og i omridtet, hvor der var blevet fyldt ekstra øl i begges krus, kom de minsandten også hjem med lige meget øl.

 

Tine fik en præmie med ordene "Op på hesten igen - du er sej" og Anette fik en præmie for det bedste stunt på behændighedsbanen. Tillykke til jer alle - og tak for en ganske fantastisk og dejlig dag og aften. Det gjorde I godt.

 

31. maj 2015

I dag havde vi arbejdsdag, hvor vi primært skulle have ordnet hegnet omkring både oval- og dressubane. Vi var nok lidt optimistiske og havde købt for mange rundstykker, men de i alt 9 prs., som dukkede op, knoklede med håndsave, motorsav og skruemaskiner mv. - og omkring kl. 14 kunne vi pakke sammen. Da var alle rafter omkring ovalbanen skiftet og hegnet omkring dressurbanen var sat ned i højden og forsynet med nye rafter. Vi håber, vore medlemmer bliver glade for, at de ikke mere får ben og stigbøjler i klemme ved hegnet omkring dressurbanen.

 

Helle og Djass var de første, som prøvede banen af, og alt "virkede" efter hensigten. :)

 

Se billeder i Tölta-galleri

 

 

26. maj 2015

Så er årets 2. blad sendt ud, og i bladet er der indbydelse til både banearbejdsdag - søndag, den 31. maj kl. 09 - og til baneåbningsarrangementet, som finder sted lørdag, den 6. juni. Vi håber selvfølgelig, at mange af medlemmerne vil komme og være med - både med og uden hest.

 

I invitationen til baneåbningsarrangementet er der henvisning til "klassebeskrivelserne". Disse finder I her på hjemmesiden - kig under menupunktet "Invitationer mv".

 

I bladet kan du også læse, at Rasmus står bag en bog, som har fået fine anmeldelser. Bogen koster normalt kr. 250,00 - ved bestilling gennem Töltas kasserer (senest den 15. juni) kan du få 10 % rabat.

 

 

13. maj 2015

Der er længe blevet efterlyst kontinuerlig, fast undervisning - og nu er muligheden der.

På medlemsmødet i går oplyste Pernille, at hun fremover tilbyder undervisning til Tölta-medlemmer på baneanlægget hver onsdag eftermiddag/aften efter aftale med hende. Så er du interesseret, må du kontakte hende på mobil nr. 42 79 55 50.

 

Fra juni er det meningen, at vi - som forsøgsordning - vil tilbyde holdundervisning for "begyndere" og "uøvede" i klubregi. Er du interesseret heri, så kontakt kassereren, som tager imod tilmelding.

 

 

Referaterne fra de sidste 5 års bestyrelsesmøder ligger nu på hjemmesiden.

 

Tölta Nyt for 2014 og 2015 er lagt på hjemmesiden nu.

 

Nyheder fra Dansk Islandshesteforening fra 2015 er lagt på - ældre nyheder bliver senere lagt ind også

 

11. maj 2015:

Husk, at det er i morgen, at vi har medlemsmøde i rytterstuen hos MBR i Aakirkeby. Vi ses vel kl. 19.00 - medbringende en masse gode idéer og forslag til kommende arrangementer.

Tölta giver kaffen. :)

 

30. april 2015:

Dansk Islandshesteforening har udsendt nyhedsbrev. Find det inde under Nyheder -> Dansk Islandshesteforening

 

20. april 2015:

I weekenden blev det meldt ind, at der måske havde været indbrud i skurvognen. Det blev oplyst, at døren i onsdags stod åben og der var spor efter opbrud på døren.

 

Det viste sig dog, at mærket efter "brækjern" i døren var af ældre dato og der var ikke aktuelt forsøgt indbrud dernede. Men en eller anden har glemt at lukke og låse efter sig.

 

Det henstilles til vore medlemmer, at I husker at lukke og låse, når I har benyttet skurvognen.

 

På forhånd tak og hilsen Baneudvalget.

 

 

12. april 2015:

Vores gamle hjemmeside var blevet forældet og for 2 dage siden, var det så helt slut. Man kunne kun se forsiden, og der kunne slet ikke opdateres på den, så vi prøver nu med en ny hjemmeside.

 

Endnu er den i opbygningsfasen, så der vil være begrænset indhold - indtil videre.

 

De vigtigste ting må være, at I kan se bestyrelsens sammensætning, vedtægterne og kalenderen, og det kan I klikke jer frem til ved hjælp af menuen.

 

Men vi arbejder på sagen. I må meget gerne melde ind til webmaster, hvis I finder fejl og/eller mangler.

 

Hav venligst tålmodighed.